HUSK Flagdag 2019

Egedal Kommune hædrer de borgere, der har været udsendt i international tjeneste. Det sker på den Nationale Flagdag torsdag den 5. september.Siden 2009 har Danmark haft en National Flagdag, hvor vi hylder de mange udsendte soldater, politifolk, sygeplejersker, læger, beredskabsfolk m.fl., der bliver udsendt til en række af verdens brændpunkter. Egedal Kommune markerer flagdagen ved at invitere alle de borgere, der har været udsendt i international tjeneste til en højtidelighed på rådhuset. Arrangementet begynder kl. 07.50 på pladsen foran rådhuset, hvor Dannebrog hejses til lyden af det militære hornsignal ‘reveillen’. Herefter byder Egedal Byråd på morgenkaffe i Byrådssalen, hvor borgmester Karsten Søndergaard og kommandørkaptajn Søren Tversted vil holde taler, og der vil være fællessang og musik.Alle er velkomne til at komme forbi og vise respekt for de mange militære og civile Egedalborgere, der har været udsendt i tjeneste, og deres familier -ikke mindst de faldne, sårede og dem, der har fået følger på helbredet.